o For at gøre det nemmere at tiltrække udenlandske forskere og nøglemedarbejdere til Danmark blev bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere – den såkaldte forskerskatteordning – indført i 1992. Ordningen giver en betydelig skattefordel for hhv. udenlandske forskere og nøglemedarbejdere under visse betingelser i op til syv år.
o Forskere er personer, der udfører forskningsarbejde, og som har en forskningsmæssig uddannelse på minimum ph.d.-niveau. Nøglemedarbejdere er medarbejdere, der modtager en løn, der opfylder vederlagskravet på 65.100 kr.
o På trods af den daglige betegnelse ”forskerskatteordningen” bliver den hovedsageligt benyttet til at tiltrække nøglemedarbejdere.
o Antallet af nøglemedarbejdere på ordningen er steget fra 1.550 i 2001 til 4.653 i 2019, en stigning på 200 pct. på de 18 år. Antallet af forskere på ordningen er steget fra 647 i 2001 til 3.046 i 2019, hvilket er en stigning på 371 pct. Samlet set har der altså været en stigning på hele 5.502 personer på ordningen fra 2001 til 2019, svarende til 250 pct.
o 2020 vil sandsynligvis vise et fald i brugen af ordningen, da indrejserestriktionerne pga. coronakrisen vil have gjort det vanskeligt at ansætte nye udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Dette må forventes at være midlertidigt.
o Ordningen er benyttet bredt i det danske erhvervsliv, men særligt inden for undervisningen er den populær – en tredjedel af alle ansatte på ordningen arbejder i denne branche. Det er ikke overraskende, da ordningens ene ben er målrettet forskere, hvorfor universiteterne og andre 
forskningsinstitutioner er oplagte brugere af ordningen. Ud over uddannelsesbranchen ligger både fremstillingsindustrien og finanssektoren højt på listen over, hvor medarbejderne arbejder.
o Branchen ”kultur, forlystelser og sport” har kun 184 ansatte på ordningen. Der er altså ikke meget hold i den populære fortælling om, at ordningen mest bruges til at lokke danske fodboldspillere hjem til superligaen efter endt udenlandseventyr.
o Ordningen benyttes særligt af personer fra vores nabolande Storbritannien, Tyskland og Sverige, hvorfra næsten en tredjedel i 2019 kom. Også personer fra USA, Indien og Kina ligger højt på listen. Ordningen blev benyttet af 435 danskere i 2019 – dvs. danskere, der har været ude af landet i 10 år eller mere før ansættelsen på ordningen.
o Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, bidrager positivt til den danske økonomi gennem arbejdsudbud til gavn for virksomhederne og gennem skattebetalinger til gavn for de offentlige kasser. Derfor bør det også være nemmere for virksomheder at tiltrække nøglemedarbejdere gennem ordningen ved fx at sænke indkomstgrænsen og udvide ordningen fra 7 til 10 år.