Vedvarende energi har skjulte omkostninger på ca. 20–25 øre/kWh (bl.a. lagring og systemudgifter hos Energinet), som ikke normalt medregnes. Samtidig viser opdaterede LCOE-tal fra International Energy Agency og International Renewable Energy Agency, at omkostningerne generelt er faldet, men er steget igen for vind de seneste år.

Papiret viser, at kernekraft er blevet dyrere pga. lavt byggeri i Vesten og skærpede sikkerhedskrav efter ulykker som Chernobyl disaster og Fukushima Daiichi nuclear disaster. Omkostningerne kan dog falde igen med mere byggeri og samarbejde, og kernekraft kan være samfundsøkonomisk relevant i flere lande.

Papiret gennemgår elbehovet i danske erhvervsklynger og viser, at især Kalundborg har et særligt behov for strøm 24/7. Sammenholdt med den forventede fordobling af elforbruget i Kalundborg kunne erhvervsklyngen her derfor være et naturligt sted at placere en SMR.

Sverige gik fra at udfase kernekraft efter en folkeafstemning til igen at ville bygge nye værker med bred politisk opbakning. Finansiering undersøges, bl.a. via Mats-Dillen-udvalget. Landet er også relevant pga. stærke slutdeponeringsløsninger og muligt nordisk samarbejde – fx dansk investering og udbygning af Øresundsforbindelser.

Norge var tidligt med i kernekraftforskning, men har længe fravalgt det pga. modstand og olie. De seneste år er opbakningen dog steget, samtidig med at elbehovet vokser og mulighederne for mere vandkraft er begrænsede.

Papiret gennemgår udviklingen på SMR-området. SMR´erne er endnu kun under udvikling, og der er delte meninger om, hvorvidt de mulige fordele ved standardiseret fabriks-produktion kan modvirke de manglende stordriftsfordele. SMR-området er endvidere interessant, fordi der er to danske startups, arbejder på området (Seaborg og Copenhagen Atomics).

Kernekraft i Danmark kræver både stærkere myndigheder – som Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Dansk Dekommissionering – samt ny lovgivning. Samtidig peger analysen på politiske barrierer siden forbuddet i 1985.

Analysen sammenligner de samlede omkostninger til det danske energimiks I et forløb, hvor elproduktionen udelukkende er baseret på VE, med et andet forløb, hvor 6 pct. Af elproduktionen er baseret på kernekraft. Konklusionen er, at de samlede omkostninger - som udgør ca. 200 mia. kr om året - er tilnærmelsesvist de samme, idet kernekraften kun øger de samlede omkostninger med få promille. 

Denne analyse belyser et centralt punkt ved opgørelsen af de samlede systemomkostninger, jf. papiret om omkostningerne ved kernekraft I det danske energimiks. Analysen ser på sammenhængen mellem Energinets omkostninger og VE-produktionen. I de sidste 10 år er Energinets omkostninger således steget med 24 øre, hver gang elproduktionen med sol og vind er steget med 1 kWh. Dette er en omkostning, som mange systemanalyser overser.

En vigtig kilde til forsynings-usikkerhed I det danske elsystem er vejrvariationer - fx når solen ikke skinner, eller det ikke blæser. Sker begge disse to ting på en gang, kalder man det "dunkelflaute". I Danmark har vi typisk dunkelflauter af en uges længde 2-3 gange om året. En anden vigtig vejrvariation kan være norske "tørår" - dvs. år, hvor mindre sne I de norske bjerge end normalt reducerer de norske vandkraftreserver, som Danmark I perioder er afhængige af.

Finland driver allerede flere reaktorer, og åbnede i 2023 sit nyeste store værk, Olkiluoto 3, og står nu som det første land i verden klar til at tage et dybt geologisk slutdepot for brugt brændsel i brug. I en ny analyse ser vi nærmere på, hvad der ligger bag.

Mens den danske debat om kernekraft stadig handler om, hvorvidt teknologien bør overvejes, er vores nabo mod syd allerede langt videre. I en ny analyse ser vi nærmere på Polens vej mod kernekraft.

Polen har udpeget en placering til sit første værk ved Østersøkysten, indgået aftale med Westinghouse og vedtaget en statslig finansieringsramme på over 14 mia. euro og fået EU's godkendelse af statsstøtten i december 2025. Den første reaktor ventes i drift i 2036.