Vedvarende energi har skjulte omkostninger på ca. 20–25 øre/kWh (bl.a. lagring og systemudgifter hos Energinet), som ikke normalt medregnes. Samtidig viser opdaterede LCOE-tal fra International Energy Agency og International Renewable Energy Agency, at omkostningerne generelt er faldet, men er steget igen for vind de seneste år.

Papiret viser, at kernekraft er blevet dyrere pga. lavt byggeri i Vesten og skærpede sikkerhedskrav efter ulykker som Chernobyl disaster og Fukushima Daiichi nuclear disaster. Omkostningerne kan dog falde igen med mere byggeri og samarbejde, og kernekraft kan være samfundsøkonomisk relevant i flere lande.

Papiret gennemgår elbehovet i danske erhvervsklynger og viser, at især Kalundborg har et særligt behov for strøm 24/7. Sammenholdt med den forventede fordobling af elforbruget i Kalundborg kunne erhvervsklyngen her derfor være et naturligt sted at placere en SMR.

Sverige gik fra at udfase kernekraft efter en folkeafstemning til igen at ville bygge nye værker med bred politisk opbakning. Finansiering undersøges, bl.a. via Mats-Dillen-udvalget. Landet er også relevant pga. stærke slutdeponeringsløsninger og muligt nordisk samarbejde – fx dansk investering og udbygning af Øresundsforbindelser.

Norge var tidligt med i kernekraftforskning, men har længe fravalgt det pga. modstand og olie. De seneste år er opbakningen dog steget, samtidig med at elbehovet vokser og mulighederne for mere vandkraft er begrænsede.

Papiret gennemgår udviklingen på SMR-området. SMR´erne er endnu kun under udvikling, og der er delte meninger om, hvorvidt de mulige fordele ved standardiseret fabriks-produktion kan modvirke de manglende stordriftsfordele. SMR-området er endvidere interessant, fordi der er to danske startups, arbejder på området (Seaborg og Copenhagen Atomics).

Kernekraft i Danmark kræver både stærkere myndigheder – som Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Dansk Dekommissionering – samt ny lovgivning. Samtidig peger analysen på politiske barrierer siden forbuddet i 1985.