Et af de vigtigste redskaber i den grønne omstilling er at prissætte udledningen af drivhusgasser, hvilket kan ske gennem et kvotesystem eller en skat på CO2-udledning. Men for at skabe en effektiv transformation er det afgørende, at der er gode teknologiske muligheder for at reducere udledningerne med teknologier og metoder, der rent faktisk er udviklet og skalerede. Et andet nødvendigt krav er, at det er muligt at måle udledningerne og effekterne af tiltagene. Hvis man ikke kan måle effekten af tiltag, der følger af store investeringer, vil incitamentet til at investere ikke være til stede. Landbrugsproduktionen lever i stor udstrækning endnu ikke op til disse krav. Der er ikke utilstrækkelige tekniske muligheder for i stor stil at reducere udledningerne af metan og lattergas fra dyrehold og jordbrug, og det er også en stor udfordring at måle disse udledninger og ændringerne 
heri tilstrækkeligt præcist. 
I Danmark er der en politisk målsætning om at indføre en ensartet afgift på drivhusgasser, der dækker alle udledninger, herunder fra landbrugets biologiske processer. Denne undersøgelse viser dog, at Danmark i givet fald vil være det første land i verden, der beskatter alle udledninger ens, og vi vil også være det første land i verden, der lægger en afgift på landbrugets biologiske processer. New Zealand har dog som foreløbig eneste land konkrete planer om at indføre afgifter på landbrugets biologiske udledninger. Det er ikke helt klart hvordan, ligesom det er uvist, hvad prisen i sidste ende bliver. Dog står det klart, at landbrugets klimaregning vil blive lempeligt indført over 
flere år. Fordele og ulemper ved en afgift på landbrugets biologiske udledninger:
For at forstå, hvorfor ingen lande endnu har indført prismekanismer på landbrugets biologiske udledninger, har vi gennemført grundige studier af de faglige debatter i New Zealand, Irland, Holland, Tyskland og Sverige. Gennemgangen er baseret på både skriftlige kilder og interviews med fagpersoner. Gennemgangen viser, at der både er argumenter for og imod CO2-afgifter på biologiske udledninger.
Argumenter imod afgiften er:
o Det er vanskeligt at opgøre udledningerne i de enkelte bedrifter præcist nok til, at det kan fungere som en effektiv skattebase.
o Landbrugets muligheder for at reducere udledningerne er færre og mindre kendte end i andre sektorer, hvorfor effekten på adfærden af en prismekanisme vil være lavere. Det kan derfor betyde reduceret konkurrenceevne for landbruget og føre til såkaldt lækage – dvs. at produktionen flytter til lande, hvor der ikke er CO2-afgifter, og hvor produktionen kan være mere klimabelastende.