Danmark står over for betydelige investeringer i elnettet for at imødekomme en stigende elektrificering af energiforbruget og en stigende andel vedvarende energi (VE). Med en stigende VE-andel skal strømmen typisk fysisk flyttes over større afstande end tidligere, hvor strømmen ofte kom fra det lokale kraftværk. Det øger behovet for nye løsninger som energifællesskaber for at optimere netkapaciteten og reducere investeringsomkostningerne til ny infrastruktur. En sådan ny løsning kan være udbredelsen af lokale energifællesskaber, der er et samarbejde mellem borgere, virksomheder og andre aktører, som går sammen om produktion, forbrug og/eller lagring af energi for at fremme vedvarende energi (VE) og øge lokal energiforsyning. Energifællesskaber er en nyere ”EU-opfindelse”, der er implementeret i dansk lovgivning.
Analysens formål er at analysere de potentielle samfundsgevinster ved energifællesskaber og komme med anbefalinger til, hvordan de regulatoriske rammer kan tilpasses, for at gevinsterne kan opnås. Med decentral energilagring kan energifællesskabet udjævne elforbruget, hvilket reducerer det maksimale effektbehov og derved behovet for ny og udvidet netkapacitet. Det maksimale effektbehov dækker over den time på året, hvor en elkunde trækker mest på elnettet, og derved er det maksimale effektbehov afgørende for elnettets dimensionering. Vi laver en simpel eksempelberegning for lejligheder juleaften 2023, der viser, at med en batterikapacitet på blot 1,1 kWh vil det være muligt for en gennemsnitlig lejlighed at reducere det maksimale effektbehov med ca. 43 pct. Energifællesskaber, der producerer, lagrer og deler strøm, kan aflaste elnettet på samme måde som den enkelte lejlighed.
Fælledby er en kommende bydel i København, der planlægges til at være så grøn som muligt. Udviklerne ønsker at danne et energifællesskab med solceller og batterier, der gør beboerne delvist selvforsynende med grøn strøm. Og så vurderer de, at investeringen i solceller og batterier kan være en god forretning. Vi vurderer, at energifællesskaber også kan være gavnlige for samfundet, hvis de aflaster elnettet. Vi bruger oplysningerne fra Fælledby til at opstille en case-beregning af et større energifællesskab.
På baggrund af oplysninger fra Fælledbys rådgivere vurderer vi, at det med den planlagte batterikapacitet vil være muligt at reducere det maksimale effektbehov med godt 40 pct. Desto flere batterier, desto større reduktion i det maksimale effektbehov. Projektets solceller har isoleret set kun en lille indflydelse på det maksimale transportbehov af el, da solen typisk ikke skinner, når elforbruget er størst om vinteren. Med de nuværende regler for elafgiften, hvor energifællesskaber betaler afgiften af egenproduceret solcellestrøm, vil det give energifællesskabet en intern rente på ca. 6 pct. at investere i solceller og batterier. Skulle de ikke betale elafgiften af egenproduceret strøm, vil den interne rente være 11 pct., og derved vil investeringscasen forbedres. Samfundsøkonomisk er det dog ikke en forbedring. Hvis tilslutningsbidraget og tarifferne sættes ned tilsvarende til reduktionen i det maksimale effektbehov, så er den interne rente endnu større. Den nuværende regulering står dog i vejen for flere energifællesskaber.
Vi anbefaler derfor, at der ryddes op i ældre og utidssvarende regulering. Derudover anbefaler vi, at der fortsat arbejdes på at udvikle en ny metode til at beregne omkostningsægter tariffer for energifællesskaber. En ny metode til tariffering af lokale sammenslutninger af elkunder er indsendt til godkendelse hos Forsyningstilsynet, og der er mange positive aspekter ved denne nye metode. Det er dog kompliceret at lave en tarifering, der afspejler, at omkostningen til elkabelinfrastruktur primært kommer i anlægsfasen. Det sparer ikke kabelomkostninger for elnetselskabet, hvis man reducerer det maksimale effektbehov, når først kablerne er i jorden. Der opnås kun samfundsbesparelser, hvis der i anlægsfasen aftales en mindre kapacitet, svarende til det faktiske behov. De nuværende muligheder for dette er dog begrænsede.