Der er strøm i de danske stikkontakter 99,99 pct. af tiden. Og det vil vi gerne forsætte med at have; også i en fremtid, hvor en endnu større andel af vores elektricitet kommer fra sol og vind. Udfordringen ved solceller og vindmøller er, at de kun producerer strøm, når solen skinner og vinden blæser. I årets øvrige timer kan strømmen i fremtiden enten komme fra energilagring af el, import fra udlandet eller fra fleksible kraftværker. Endelig kan elforbruget nedreguleres, hvis det er fleksibelt.

I denne analyse undersøger vi betydningen af energilagring for Danmarks fremtidige energisystem i lyset af en stigende VE-andel og en stigende usikkerhed om realiseringen af store Power-to-X-projekter (PtX) i nær fremtid. Mange elforbrugere har behov for en stabil og fleksibel elforsyning, men eftersom sol- og vindenergi er vejrafhængige, er det nødvendigt med energilagring for at kunne levere strøm i perioder uden sol og vind. Uden tilstrækkelig energilagring vil det være vanskeligt for Danmark at opretholde en høj selvforsyningsgrad og reducere afhængigheden af biomasse og dyr importeret strøm under de såkaldte VE-tørker. Analysen peger på, at hvis PtX-projekterne ikke udvikles som Klimaministeriet forventer, vil energilagring få en større rolle i den danske energipolitik. 

Batterier og andre energilagringsteknologiers primære funktion i dag er at balancere elnettet inden for sekunder til få timer, hvilket er en vigtig og værdiskabende funktion, de også vil have i fremtiden. Vores beregninger i analysen har dog et lidt længere tidsperspektiv, hvor formålet med energilagring også er at flytte større mængder af el fra overskudsperioder til underskudsperioder.
 

Beregningerne viser, at:

- Energilagring kan reducere behovet for import af el og fleksible kraftværker. Derved øges Danmarks selvforsyning med grøn strøm. Når VE-andelen stiger, så stiger behovet for energilagring.

- Danmark kommer i fremtiden til at importere strøm til langt højere priser end vi selv sælger den for. Forskellen i import- og eksportprisen kan reduceres med energilagring.

- Det er fornuftigt, at Danmark får en energilagringskapacitet på ca. 30 GWh i 2035, hvilket er væsentligt højere, end hvad der i dag indgår i klimafremskrivningen. Falder batteripriserne, kan langt højere kapaciteter være fornuftige. Energistyrelsen regner med godt 1 GW i 2035. Vi vurderer den samfundsøkonomisk gevinst ved at gå fra 1 til 30 GWh energilagring til ca. 4 mia. kr./år i år 2035.

- Regnes eventuelle netbesparelser og forbedringen af forsyningssikkerheden med, så er den samfundsøkonomiske gevinst endnu større end 4 mia. kr./år. Størrelsen på den ekstra gevinst afhænger af energilagringens lademønstre og placering i nettet. En uhensigtmæssig placering kan belaste elnettet.

For at sikre en optimal udbygning af energilagringskapaciteten anbefaler vi, at Danmark justerer tariferingen af energilagerenheder. Der henvises til Erhvervslivets Tænketanks papir ”tarifering af energilagring” for en detaljeret beskrivelse af vores anbefalinger. Med en større energilagringskapacitet vil forsyningssikkerhedens styrkes og værdien af den grønne strøm øges. Derfor bør energilagring integreres som en central komponent i den fremtidige energipolitik.