Børsen: En Omnibus-pakke redder ikke en ødelagt motor

Af Christina Kjær, forskningschef, Erhvervslivets Tænketank.

Kronik bragt i Børsen d. 18. november 2025.

Dansk erhvervsliv har brug for noget så lavpraktisk som klarhed. Klarhed over, hvilke krav der gælder, hvor længe de gælder, og hvad de koster.

Og de har brug for regler, der kan håndteres i praksis, med omkostninger og krav, der er gennemtænkte og gennemskuelige fra start.

Med afstemningen den 13. november har Europa-Parlamentet lagt sin linje: færre rapporteringspligtige virksomheder, færre datapunkter og en mere stram afgrænsning af, hvem der skal levere hvad.

For Danmark betyder det, at antallet af virksomheder, der ser ud til at blive omfattet af de grønne rapporteringskrav, reduceres markant - fra omkring 2200 til godt 350.

Det er en reel lempelse for især de mellemstore virksomheder, som stod til at bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på rapportering, der for nogen risikerede at ende som ren compliance frem for et strategisk styringsværktøj.

Det er samtidig værd at hæfte sig ved, hvad parlamentet faktisk har sendt videre i forhandlingsmaskinen: De kvalitative krav i standarderne skæres ned, og der lægges op til en fælles digital portal med skabeloner, vejledninger og overblik over EU-krav, som skal gøre reglerne lettere at arbejde med i hverdagen. Begge dele er gode tiltag, som markedet efterspørger.

Næste skridt er trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvor den endelige balance mellem forenkling, datapunkter og standarder nu skal findes.

Et institutionsproblem
Hvor lang tid det har taget at nå hertil, har med rette været omdiskuteret. Denne første Omnibus-pakke er i praksis todelt: på den ene side den politiske kamp om, hvilke virksomheder der overhovedet skal omfattes, på den anden side den tekniske forenkling af selve standarderne.

På scopesiden har processen været unødigt lang og uforudsigelig, og virksomheder har skullet planlægge efter regler, der hele tiden risikerede at blive ændret. Det ligger tæt på den diagnose, nationalbankens overvismand Carl-Johan Dalgaard formulerede i forbindelse med Draghi-rapporten: EU har ikke kun et konkurrenceproblem, men et institutionsproblem. Som han har påpeget, er det selve “maskineriet”, der ikke fungerer, og bilen kommer ikke til at køre bedre af, at vi blot maler den i en ny farve. Institutionerne skal være i stand til at skære igennem og beslutte, hvornår regulering, der vurderes at være for kompleks, skal lempes.

Har kostet dyrt
Når det gælder den tekniske forenkling, er logikken til gengæld en anden. Her er det nødvendigt at tage den tid, der skal til for at inddrage dem, der enten skal levere eller bruge data - virksomheder, investorer og tilsyn. Ellers risikerer vi blot at gentage den fejl, vi nu forsøger at rette op på: et system, der er dyrt og komplekst at indføre, men svært at bruge i praksis, både for dem, der rapporterer, og dem, der skal træffe beslutninger på baggrund af tallene.
Set fra dansk erhvervslivs perspektiv bør Omnibus-afstemningen bruges til tre ting: for det første mere klarhed. Det skal være tydeligt, hvilke virksomheder der er omfattet, hvornår og hvad der præcist forventes. Det seneste års udskydelser og skiftende fortolkninger har allerede kostet dyrt i it-løsninger, rådgivning og interne projekter, som nu må laves om.

For det andet skal fokus være på de største risici og de mest relevante data. Investorer, banker og tilsyn efterspørger ikke længere “mere esg”, men målbare nøgletal om klima, natur og governance, som reelt kan flytte afkast, finansieringsomkostninger og licence to operate. Forenkling bør bruges til at skære støj fra, ikke substans.
For det tredje har Europa brug for standarder, der styrker konkurrenceevnen. USA bruger industripolitik, Kina bruger standarder og værdikæder til at positionere deres grønne virksomheder. Hvis Europa kun skærer ned i regulering uden samtidig at sætte en klar retning for stærke, brugbare standarder, risikerer vi blot at tilpasse os andres spilleregler.

Forsvinder ikke
For danske virksomheder forsvinder kravene ikke - de skifter kanal. Tendensen tyder på, at store kunder, banker og investorer fortsat vil efterspørge sammenlignelige data om udledning, arbejdsforhold og styring. Opgaven er derfor at opbygge et enkelt, efterspørgselsdrevet system, hvor færre, bedre datapunkter og fælles standarder understøtter de beslutninger, der træffes i markedet.

Omnibus-afstemningen er ikke slutpunktet, men et nødvendigt kursskifte. Nu handler det om at få mindst mulig friktion og mest mulig retning: regulering, der understøtter et effektivt og dynamisk Europa, og standarder, vi kan konkurrere på - ikke kun tilpasse os. Det seneste års udskydelser og skiftende fortolkninger har allerede kostet dyrt i it-løsninger, rådgivning og interne projekter, som nu må laves om.

Omnibus-pakken, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, italesatte for et år siden, er en nødvendig korrektion, mener Christina Kjær, forskningschef hos Erhvervslivets Tænketank. Nu handler det om klarhed for erhvervslivet.