Formålet med denne rapport er at give beslutningstagere, virksomheder og den bredere offentlighed et samlet overblik over både de privat- og samfundsøkonomiske investeringsmulighederne i energilagring. Rapporten er afslutningen på et projekt om energilagring, der har modtaget støtte fra Tietgenfonden, og vil flere steder henvise til allerede offentliggjorte analyser, der uddyber problemstillingerne, og går mere i dybden med politik-anbefalingerne. Den vigtigste indsigt vi argumenterer for i denne rapport er, at vi mener, at energilagring er undervurderet i dansk klima- og energipolitik. I stedet for at fokusere på at producere mere grøn strøm, bør man fokusere på at bruge den bedre. Her kommer energilagring ind i billedet. Hvis den grønne strøm bruges bedre, så får forbrugerne lavere elpriser samtidigt med, at investeringscasen i ny VE bliver bedre. Det er win-win-win for den grønne omstilling, VE-producenterne og forbrugerne.
Danmarks energisystem er i gang med en skelsættende transformation. Hvor man tidligere havde regulerbare kraftværker, der kunne tilpasses efterspørgslen, så har man ikke længere denne mulighed i et energimiks domineret af sol og vind. Her kommer energilagring ind i billede, for med energilagring kan forbrug og produktion justeres, så der igen skabes balance på energimarkedet. Energilagring muliggør en stabil forsyning ved at flytte strøm fra tidspunkter med overskud til tidspunkter med mangel. Det mindsker spild, stabiliserer elpriser og forbedrer incitamentet til investering i vedvarende energi. Samtidig kan lagring aflaste elnettet og reducere samfundets samlede omkostninger til netudbygning, backupkapacitet og fleksibilitet.
I rapporten argumenterer vi for, at vores nuværende energilagringskapacitet i Danmark er for lille i forhold til vores store grønne ambitioner. Kapaciteten er i hvert fald lille i forhold til vores udenlandske naboer, og vi har betydeligt mere VE end dem. er stærkt underudviklet sammenlignet med udlandet, på trods af vores høje VE-andel og fraværet af vandkraft. Danmark har i dag under 200 MWh lagringskapacitet – nok til blot et par minutters forbrug. Energistyrelsen regner ikke heller ikke med, at vi får en betydeligt større kapacitet i fremtiden. Vi kan se store samfundsgevinster ved at øge kapaciteten betydeligt. Får vi den store VE-udbygning som antages i Klimafremskrivningen, kan det være fornuftigt med en kapacitet på helt op mod 30 GWh.
De vigtigste lagringsteknologier er batterier, termisk lagring, gaslagring og vehicle-to-grid. Især litiumbatterier (særligt LFP-typen) forventes at udgøre størstedelen af fremtidens kapacitet, mens andre teknologier dækker nichebehov som sæsonlagring eller varmelagring i industrien. Kombinationen af teknologier og sektorkobling giver størst værdi.
De to vigtigste anbefalinger til at øge lagringskapaciteten er:
-Justering af nettariffer så de i højere grad bliver omkostningsægte, rimelige og hensigtsmæssige for energilagring.
-Justering af plangrundlaget og typegodkendelser af energilagringsteknologier, så ikke både lokale planmyndigheder, brandvæsen og netselskaber skal gode det enkelte lagringsprojekt.
