Energilagring er afgørende for et velfungerende energisystem baseret på vedvarende energi. Den stigende andel af sol- og vindenergi skaber udfordringer, da vi oplever stadig flere perioder med enten over- eller underskud af grøn strøm. Energilagring kan skabe balance ved at flytte strøm fra tidspunkter med overskud til tidspunkter med underskud, hvilket øger forsyningssikkerheden, stabiliserer elpriserne for forbrugerne og forbedrer økonomien i nye VE-projekter.
Vores beregninger viser, at hvis vi får VE-kapaciteter (særligt sol) tilsvarende dem antaget i Klimafremskrivningen, så kan Danmark opnå en samfundsøkonomisk gevinst ved at have en lagringskapacitet på op mod 30 GWh i 2035; Energistyrelsen skønner, at vi blot får ca. 1 GWh. I dag har vi under 200 MWh tilsluttet. En forøgelse af lagringskapaciteten kan give en årlig gevinst på op mod 4 mia. kr., da den grønne strøm udnyttes bedre. Vi vurderer, at de historiske batteripriser er den primære årsag til, at vi i dag har en begrænset udbredelse lagringsteknologier. Dertil kommer uhensigtsmæssige plankrav og den nuværende tarifstruktur. I dette papir kommer vi med anbefalinger til, hvordan tarifstrukturen kan tilpasses til at understøtte udbredelsen af energilagring.
Vores anbefalinger om tarifferne kan inddeles i to kategorier. For det første kommer vi med en række anbefalinger til, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at blive tilsluttet elnettet som fleksibel kunde med begrænset netadgang (BNA). Fx foreslår vi, at fleksible producenter skal betale et lavere tilslutningsbidrag til Energinet, kunder i DSO-nettet med begrænset netadgang skal have mulighed for at kvalificere sig til Energinets BNA-tarif, og så kan DSO’erne overveje at indføre BNA-tariffer for deres kunder. Vi mener, at det er både omkostningsægte og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at belønne de fleksible kunder. For det andet mener vi, at det for fx systemtariffen er rimeligt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at differentiere mellem energilagring og slutforbrug. Kun slutforbrugere bør bidrage til elnettets faste omkostninger. Tilsvarende kan balancetariffen for produktion og de øvrige produktionstariffer også være urimelige og ikke omkostningsægte, hvis man allerede har betalt for fx forsyningssikkerhed ved opladning. Denne anbefalinger ligger i forlængelse af EU-kommissionens anbefaler om energilagring: ”De nationale tilsynsmyndigheder bør også tage denne dobbeltrolle [forbruger og producent] med i overvejelserne, når de fastsætter netafgifter og takstordninger i overensstemmelse med EU-lovgivningen”.
Afslutningsvis har vi en række anbefalinger, der ikke knytter sig direkte til tarifferne. Da energilagringens påvirkning af elnettet ikke blot afhænger af fleksibilitet i lademønsteret, men også netplaceringen, anbefaler vi, at det undersøges om netselskaberne kan udvikle og udbyde energilagringsprojekter med hensigtsmæssige placeringer i elnettet. Derudover bør der udarbejdes typegodkendelser af lagringsteknologier, da både lokale planmyndigheder, brandvæsen og netoperatører i dag skal godkende nye projekter, hvilket gør projektudviklingen dyr og langsom. Og til sidst bør rammevilkårene for Forsyningstilsynet justeres, så de hurtige kan tage stilling til tarifændringer, som fx dem i dette papir og metodeforslag allerede indsendt, hvoraf flere lægger op til i højere grad tariferer effekt end volumen. Effekt-tarifering en hensigtsmæssig måde at udbrede decentral energilagring på. Man skal dog være påpasselig med at kombinere effekt-tariffer og BNA.
