The Nordic Roundtable for Industry

Verden står over for en ny økonomisk virkelighed. Geopolitiske spændinger er blevet intensiveret, handelskonflikter er blevet flere, og nye teknologier forstyrrer og erstatter virksomheder med rekordfart. I dag er konkurrenceevne og robusthed ikke blot økonomiske spørgsmål; de er strategiske nødvendigheder.

De nordiske lande må og skal udnytte vores samfundsmæssige, innovative og industrielle styrker i fællesskab og på nye måder for at samle ressourcer, investere i innovation og opbygge næste generation af industrier – sammen.

Erhvervslivets Tænketank er derfor stolt medstifter af Nordic Compass

Hvad er Nordic Compass?

Nordic Compass samler nogle af de største industrivirksomheder og fonde i Norden med det formål at etablere en ny fase af samarbejde med hinanden.

Nordic Compass er en industriel alliance for at gennemføre en række initiativer, der kan udvikle og sikre arbejdspladser og økonomier, som er i stand til at finansiere vores nordiske samfund og levevis i fremtiden. Dette vil ske i tæt dialog med de nordiske landes regeringer.

Læs meget mere om Nordic Compass A/S på den officielle hjemmeside her

Nordic Compass partners

Fire strategiske områder

ENERGI

DEEP TECH

FORSVAR & ROBUSTHED

KAPITALMARKED

På nuværende tidspunkt ser vi, at Nordic Compass fokuserer på fire strategiske områder, som kræver et ambitiøst løft, hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige og robuste globalt.

For hvert område vil vi fokusere på konkrete, fælles nordiske initiativer og offentligt-private partnerskaber, som kan gennemføres på kort sigt. Gennem Nordic Compass vil vi opskalere initiativer og bidrage til, at Norden fastholder en position i front globalt, når det gælder konkurrenceevne og robusthed – og dermed også styrke Europas samlede konkurrenceevne.

Selvom de fire spor er tæt forbundne, vil vi fokusere på følgende målsætninger for hver af dem:

Erhvervslivets Tænketanks rolle

Grundlæggende har Nordic Compass til formål at placere de store nordiske industriaktører i førersædet, hvor de leder arbejdet med at identificere og gennemføre initiativer, der kan styrke konkurrenceevne og robusthed.

Som en bærende del af Nordic Compass’ sekretariat, muliggør og understøtter Erhvervslivets Tænketank disse indsatser. Dets primære formål er at skabe struktur, sikre den nødvendige koordinering og levere gennemførelseskapacitet, herunder at udføre bestyrelsens mandat.

Nordic Compass er i sin kerne et partnerskabsinitiativ, og sekretariatets rolle er at muliggøre og støtte partnerne – på tværs af industriområder, politisk engagement og den bredere dagsorden.