I 1950´erne og I 1960´erne da Atomforsøgsstation Risø blev etableret, var Danmark kompetencemæssigt langt fremme på kernekraftområdet. Efter mange års pause er det ikke mere tilfældet. Spørgsmålet er derfor, hvor mange kompetencer Danmark har brug for, hvis vi skal have kommerciel kernekraft.
Analysens resultat er, at opgaven med at opbygge kompetencer er nødvendig, men på den anden side overkommelig, især hvis den danske kernekraft opbygges som et antal SMR-værker af samme type.