Kernekraft i Finland
Finland driver allerede flere reaktorer, og åbnede i 2023 sit nyeste store værk, Olkiluoto 3, og står nu som det første land i verden klar til at tage et dybt geologisk slutdepot for brugt brændsel i brug. I en ny analyse ser vi nærmere på, hvad der ligger bag.
Den finske model bygger på en klar arbejdsdeling mellem teknik og politik. Sikkerhedsmyndigheden STUK vurderer alene den tekniske sikkerhed, mens spørgsmålet om, hvorvidt landet bør have kernekraft, ligger hos regering og parlament.
To finske træk er særligt relevante for Danmark. Det ene er finansieringen: det finske program har aldrig modtaget direkte statsstøtte, men er finansieret af industri og energiselskaber gennem den såkaldte Mankala-model, hvor ejerne får strøm til kostpris frem for udbytte. Også affaldshåndteringen betales af producenterne selv via en dedikeret fond. Det andet er en voksende interesse for at placere mindre reaktorer tæt på byerne til fjernvarme - et setup med oplagt relevans i et land med et udbygget fjernvarmenet som det danske.
Okiluoto 3 blev dyrere og tog længere tid end planlagt, men finnerne havde en god fastprisaftale, som betød, at de ikke skulle dække de uventede ekstraomkostninger. Min leverandøren - franske EDF - fik et tab. Det er en påmindelse om, at det er vigtigt at nedbringe omkostningerne til kernekraften.
