Ny rapport: Lad os holde fast i klimaambitionerne
Danmark har I klimaloven bundet os til at udmelde et reduktionsmål for 2035 inden årets udgang. Og lige nu forhandler partierne om det. Samtidigt foregår der en lignende proces I Bruxelles om EU´s klimamål for både 2035 og 2040.
Vi går ind for en ambitiøs klimapolitik. Men vi går også ind for at bruge det danske samfunds ressourcer klogt. Og lige nu er situationen den, at en fastholdelse af den nuværende, ambitiøse linje I Danmarks klimapolitik vil medføre et reduktionsmål for 2035 på 80 pct. Et højere ambitionsmål vil ikke gavne det globale klima, men blot betyde, at andre EU-lande vil udlede mere. Det vil mao. være et selvmål, der måske kan give nogle politikere en grøn glorie, men det vil ikke gavne klimaet.
Hertil kommer, som vi forklarer I analysen, at et højere klimamål vil kræve, at nogle af senere års forlig om industriens udledninger eller den Grønne Trepart skal rives i stykker. Og det synes vi vil være rigtigt dumt.
Hvis vi vil gøre noget for klimaet - og det synes vi I høj grad, at vi bør - skal vi se på Danmarks forbrugsudledninger. Vi skal også gøre noget for at udvikle de teknologier, som EU og resten af verden har brug for - herunder CCS og PtX.