SÅDAN VINDER DANMARK I KAPLØBET OM KUNSTIG INTELLIGENS

MAJ 2019
Axcelfutures cheføkonom og vicedirektør Thomas Bernt Henriksen har sammen med forfatter og digital ekspert, Peter Svarre, udarbejdet et notat, der ser på, hvordan Danmark kan vinde i kapløbet om kunstig intelligens. Her defineres fem konkrete udfordringer i regerings detaljerede nationale strategi for kunstig intelligens og der foreslås en række løsninger. Det foreslås blandt andet, at man etablerer et nationalt center for kunstig intelligens, nedsætter en arbejdsgruppe til at adressere erhvervslivets vigtigste udfordringer relateret til kunstig intelligens, at regeringen etablerer en national styrelse for kunstig intelligens til at sikre regulering i verdensklasse samt at Danmark aktivt deltager i den transnationale europæiske mission om at blive en global leder inden for kunstig intelligens.