COVID-19: ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR DANSK ERHVERVSLIV

MAJ 2020
INDLEDNING
COVID-19-krisen har ramt dansk erhvervsliv hårdt, og mange danske virksomheder oplever stort tab af omsætning og indtjeningsgrundlag. Det betyder, at erhvervslivet har brug for hjælpepakkerne, men også at der bliver tæret på virksomhedernes egenkapital og likviditet, og spørgsmålet er derfor, om danske virksomheder reelt er rustede til krisen? En del af de aktuelle tab dækkes af hjælpepakkerne. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle virksomheder kvalificerer sig til at modtage hjælp til delvis dækning af lønudgifter og faste udgifter. Hjælpepakkernes udløbsdato d. 8. juli nærmer sig også med hastige skridt, og dermed vil mange virksomheder blive yderligere udfordret på deres likviditet og soliditet - navnligt når de udskudte skatte- og momsbetalingsfrister samtidig udløber.
I denne rapport har vi lavet en fremskrivning baseret på de nyeste regnskaber fra ca. 35.000 danske virksomheder. Disse virksomheder har sammenlagt godt 1 mio. ansatte svarende til ca. halvdelen af den samlede beskæftigelse i private virksomheder