“Elektrificeringen af Danmark er godt i gang”
Trods lange køer til elnettet er de fleste erhverv på rette spor med elektrificeringen – og billigere havvind kan sætte yderligere fart på udviklingen.
Sensommeren er, set med energibriller, startet godt. De to store havvindudbud i hhv. Nordsøen og ved Hesselø endte med vindende bud på hhv. 50 og 54 øre/kWh.
Det er lidt lavere, end de fleste eksperter havde regnet med, og dermed en god nyhed. Betyder det, at elektrificeringen af det danske samfund nu kører?
Svaret er både ja og nej. De store problemer med lange køer for tilslutning til Energinets transmissionsnet er en væsentlig barriere for, at elforbruget kan erstatte fossile brændsler. Men hvis man dykker dybere ned i tallene, går det faktisk godt.
Erhvervslivets Tænketank har i en ny analyse opdelt elektrificeringstallene på erhverv og taget højde for, at grøn fjernvarme og grøn biogas er lige så bæredygtig energi som grøn el. Når man gør det, kan man se, at udviklingen i de fleste erhverv er på sporet i forhold til målet om, at Danmark i år 2045 skal være klimaneutralt og dermed også stort set fossilfrit.
Klimaneutralitet kræver nemlig i praksis, at elektricitet udgør al energianvendelse bortset fra fjernvarme og biogas. “Sporet” er beregnet som en lineær udvikling hen imod en elektrificeringsgrad på 100 pct. i 2045.
Det er i øvrigt også den meget høje udbredelse af fjernvarmen i Danmark sammenlignet med andre lande samt den stigende produktion af grøn gas, der har været medvirkende til, at Danmark er mindre elektrificeret end de lande, hvor el til boligformål (herunder køling) fylder mere.
Tre erhverv stikker ud
Der er tre erhverv, hvor elektrificeringen ikke er “på sporet”. Branchen med relativt højest elforbrug er IT-branchen, hvor nu 90 pct. af alt energiforbrug er el. Her går udviklingen væsentligt hurtigere end “sporet”.
En stor del af denne stigning er imidlertid ikke elektrificering i den sædvanlige betydning af dette ord, dvs. hvor el erstatter fossile brændsler, men et nyt, ekstra elforbrug i datacentrene, som også er en del af forklaringen på Energinets tilslutningskø.
“Reelt er udviklingen i elektrificeringen endnu mere imponerende, når man tænker på Energinets store kø.”
Her vil det fremadrettet være naturligt at kræve, at datacentrene selv producerer en del af den energi, de bruger – og at de gør det på eller tæt på deres egen matrikel og kan tilslutte energiproduktionen bag måleren gennem såkaldte “direkte linjer”.
To erhverv er bagud for “sporet”. Det er landbrug og byggeri. Men der er ingen grund til at pege fingre ad dem. Landbrugsmaskiner som store traktorer eller mejetærskere findes ikke i elektrisk form endnu, så det er svært at klandre landbruget for ikke at købe dem. Men faktisk steg landbrugets elektrificeringsgrad alligevel i 2025.
Byggeriet ligger lavest. Dette skyldes også, at udbuddet af elektriske byggemaskiner på flere områder er begrænset, og at der ofte ikke er “lagt strøm ind” på byggepladserne fra starten af, når der bygges nyt.
Men byggebranchen (både bygherrer og entreprenører) er opmærksom på dette forhold, og det nye bygningsreglement inkluderer også energiforbrugets CO2-aftryk på byggepladsen. Dermed belønnes entreprenører, der bruger eldrevne frem for dieseldrevne maskiner og kraner. Så også her er der grund til optimisme; de danske politikere har faktisk gjort en del allerede.
På rette vej
Fjernvarmen er nok den sektor, der i de seneste år har gjort allermest. En stadigt større del af fjernvarmen produceres med varmepumper kombineret med vandtanke, som især bruger strømmen, når prisen er lav – dvs. når solen skinner, eller når det blæser.
Men de andre erhverv – dvs. service, industri og det offentlige – har alle haft en stigende elektrificering i de senere år og er derfor på et godt spor mod en fremtid, hvor el er den dominerende energiform.
Reelt er udviklingen i elektrificeringen endnu mere imponerende, når man tænker på Energinets store kø, som både rammer solparker og batterier, men også elektrificeringsprojekter i industrien eller i transportsektoren.
“Vores konklusion er, at elektrificeringen allerede er godt i gang. Og når Energinet også kommer i gang, kan det gå endnu hurtigere.”
Transporten er et andet lyspunkt. I de seneste måneder har ca. 80 pct. af alle nyregistrerede personbiler været elbiler, og for husholdningerne er andelen nu over 95 pct.
Men også varebiler, busser og lastbiler, som mange for få år siden ikke troede på, er nu i stigende grad elektriske. Vi har lavet en del af vores analyse i samarbejde med danske vognmænd, som gør en stor indsats i disse år for at blive grønnere.
Acceleration i vente
Så vores konklusion er, at elektrificeringen allerede er godt i gang. Og når Energinet også kommer i gang, kan det gå endnu hurtigere.
Regeringens “akutpakke” må forventes vedtaget snart, og den vil f.eks. gøre det muligt at etablere flere ladestationer til tung transport. Vi støtter det meste af forslaget, men vil dog gerne give bedre muligheder for batterilagring. Vi mener heller ikke, at det er klogt helt at bremse datacentrene.
Når man skal prioritere anvendelsen af de skattekroner, staten samler ind, skal man også huske på, at staten allerede har afsat mere end 100 mia. støttekroner til havvind – herunder de to netop afsluttede udbud samt den kommende – dyre – Energiø Bornholm.
Havvindparkerne i Nordsøen og ved Hesselø vil isoleret set sænke den gennemsnitlige danske elpris med ca. tre øre/kWh i forhold til et scenarie uden disse investeringer, og dermed gøre elektrificering til en endnu bedre investering for alle de virksomheder rundt omkring i landet, der venter på at komme videre.
