Børsen: “Mere velfærd forudsætter en lavere selskabsskat”
Af Finn Lauritzen, cheføkonom, Erhvervslivets Tænketank.
Kronik bragt i Børsen d. 6. november 2025.
Mere velfærd skal finansieres af erhvervslivet. Men væksten uden for medicinalsektoren er gået i stå. Det skal vi ændre hurtigt, og det kræver en lavere selskabsskat.
Danmark er et rigt velfærdssamfund. Og næsten alle diskussioner op til kommunalvalget handler om, hvor der skal være endnu mere velfærd. Det kan være økonomisk hjælp til trængte medborgere eller initiativer inden for miljø, natur, kultur, trafik m.v.
Erhvervslivets Tænketank har intet imod velfærd. Tværtimod. Vi er klar over, at veluddannede, trygge og sunde medarbejdere bidrager til vækst i virksomhederne. Men der er også en sammenhæng den anden vej: Velfærden betales i sidste ende af virksomhederne. Så et rigt velfærdssamfund forudsætter en vækst i den private værdiskabelse.
På længere sigt bestemmes værdiskabelsen af to faktorer, nemlig arbejdsudbud og produktivitet. Arbejdsudbuddet kan øges - og er i det sidste ti år øget meget - gennem højere pensionsalder og gennem øget indvandring. Men pensionsalderen er der uenighed om, for hvordan sikrer vi de nedslidte?
Og øget arbejdsudbud gennem indvandring er ikke problemfrit. Tværtimod kæmper vi hårdt for at integrere de indvandrere, vi allerede har, så Danmark kan fortsætte som et samfund med stor tillid og sammenhængskraft.
Den anden vækstdriver er produktiviteten. Og den har det dårligt. Hvis vi ser bort fra medicinalindustrien - især Novo - er produktiviteten i danske byerhverv siden år 1990 kun vokset med ½ pct. om året, hvilket vi har analyseret i en ny analyse.
Det er en meget lav vækst. Den er endnu lavere end i resten af EU, så Danmark har trukket EU’s vækst ned og dermed øget USA’s økonomiske forspring.
Det er godt, at vi har Novo som en dansk virksomhed på dansk grund.
Dansk økonomi har på ingen måde et Novo-problem. Men: Der er ingen garanti for, at Novo til evig tid vil blive ved med at løfte dansk økonomi. Så hvis der alligevel er et Novo-problem, er det, at Novo’s indtjening kan få os til at overse, hvor ringe produktivitetsvæksten i resten af erhvervslivet er.
Og hvordan kan vi få gang i produktiviteten? Ni ud af ti økonomer vil hurtigt svare: flere investeringer i F&U og i andet, håndfast kapitalapparat. Problemet er bare, at det gør vi allerede, med begrænset resultat. Danmark har som nævnt en lavere produktivitetsvækst end resten af EU, selv om vi forsker mere end EU-gennemsnittet. Vi skal bestemt ikke holde op med det - men vi har ikke knækket koden til, hvordan vi bedst omsætter forskning til vækst i virksomhederne.
Elendigt børsmarked
Ud over den ringe produktivitetsvækst har Danmark et elendigt aktiemarked modsat flere andre europæiske lande og ikke mindst Sverige. Siden starten af 2023 er der kun noteret et eneste selskab på hovedbørsen i København, nemlig biotekselskabet Gubra.
Til sammenligning er der i de sidste ti år i gennemsnit introduceret 20 virksomheder på Fondsbørsen i Stockholm - ikke i alt, men om året!
Det er en brændende platform at ændre. Vi har behov for både nye virksomheder og en højere produktivitet. Og der er kun et redskab tilbage i værktøjskassen, som virker hurtigt på begge dele. Og det er at sænke selskabsskatten.
En selskabsskattenedsættelse skal finansieres inden for det finanspolitiske råderum. Men en lavere selskabsskat er væsentligt lettere at finansiere end andre skattelettelser. En selskabsskattereduktion er nemlig halvt selvfinansierende eller den skattelettelse, der har den største selvfinansieringsgrad.
Skatteprovenu fordoblet
Siden 1989 har Danmark nedsat selskabsskatteprocenten fra 50 til 22 pct. Men samtidig er skattekontrollen skærpet. Så i samme periode er selskabsskatteprovenuet mere end fordoblet - fra mindre end 2 til nu mere end 4 pct. af bnp. Lad os gå videre ad den vej.
Da vi i Danmark sidst sænkede selskabsskatten, til de nuværende 22 pct., svarede det dengang til EU-gennemsnittet. Men det gør det ikke mere, for i mellemtiden har andre europæiske lande sænket selskabsskatten.
Dertil kommer, at erfaringerne på de internationale kapitalmarkeder er, at små lande skal have en lavere selskabsskatteprocent end store for at tiltrække investeringer fra andre lande. Det skyldes, at det er komplekst og kræver informationsomkostninger at sætte sig ind i små landes lovgivning og kultur. Den korrekte sammenligning er derfor at se på den gennemsnitlige selskabsskat for små og mellemstore EU-lande, som i dag er 20,3 pct.
Oveni dette har flere lande Sverige, Finland og Tyskland besluttet at nedsætte selskabsskatten i de kommende år. Sverige nedsætter sin selskabsskat til 20 pct., og Finland nedsætter sin til 18 pct. Tyskland nedsætter selskabsskatten fra 30 til 25 pct.
Men vil en lavere selskabsskat ikke øge uligheden? Det har både vismændene og Skatteministeriet regnet på, senest i Skattepolitisk Redegørelse fra maj i år. Og svaret er nej. Når virksomhederne tjener flere penge efter skat, vil de investere mere og blive mere produktive. Det giver mulighed for højere lønninger til alle, fra direktionen til dem på gulvet.
Desuden ejes en stadig større del af virksomhederne af lønmodtagere gennem pensionskasserne.
Ud over den ringe produktivitetsvækst har Danmark et elendigt aktiemarked - modsat flere andre europæiske lande og ikke mindst Sverige.
Finn Lauritzen, direktør i Erhvervslivets Tænketank, mener, at selskabsskatten skal ned. Selv om den er faldet til 22 pct., har andre europæiske lande sat skatten endnu længere ned.