Berlingske: Tænketank: Klimarådet giver ingen svar på vigtigt spørgsmål
Af Finn Lauritzen, cheføkonom, Erhvervslivets Tænketank og Charlotte Max, Berlingske
Indlæg bragt i Berlingske d. 30. september 2025.
Det afgørende er, hvordan vi bedst inspirerer resten af EU nu, hvor klimaet er rykket ned på dagsordenen til fordel for sikkerhed og konkurrenceevne.
Klimarådet bad for nogle dage siden her i Berlingske om mere klarhed om den langsigtede klimaindsats. Desværre uden selv at være klar i spyttet.
For Klimarådet drøfter slet ikke det centrale problem: Hvordan påvirker Danmark bedst muligt EUs klimaindsats og herudover, hvad der sker i resten af verden?
Klimarådet siger bare kort, at »ambitiøse nationale mål« med »troværdig implementering« kan give Danmark en »langt større indflydelse« på den europæiske og globale klimapolitik, end vores størrelse tilsiger.
Problemet er, at EUs klimamål for 2035 og 2040 snart ligger fast. Og at dette mål desværre bliver mindre ambitiøst, end vi i Danmark havde håbet. Herefter vil en stærkere dansk klimaindsats helt automatisk efterlade mere plads til udledninger fra for eksempel Øst- og Sydeuropa.
Det er sådan, EUs kvotemarked – dvs. det såkaldte ETS-system, som i 2027 suppleres med et nyt ETS2 for biler og boliger – fungerer.
Sagt med andre ord: Hvis vi bruger penge på at reducere de danske udledninger med mere end 80 procent i 2035, vil effekten på det globale klima være et rundt nul.
Man kan selvfølgelig håbe på, at en meget ambitiøs dansk indsats kan få andre europæiske lande til at skifte politik og blive mere grønne frem mod om fem år, når EU skal sætte nye mål. Men sagen er jo, at det kun vil ske, hvis de danske løsninger er kloge, effektive og billige.
Hvordan sikrer vi så det? Det giver Klimarådet ikke nogen svar på. Klimarådet har glemt at indtænke EU.
Hvis Danmark for eksempel lægger meget høje ejerafgifter på fossile biler, som De Radikale har foreslået , så vil det selvfølgelig have en effekt. Men vil det være en billig løsning, som for eksempel tyskerne vil kopiere? Svaret giver vel næsten sig selv.
Så kan vi for eksempel hæve industriens CO₂-afgifter så meget, at danske virksomheder udflytter produktion. Men vil det inspirere andre EU-lande med tung industri til at gøre det samme?
Det er fint at være mere ambitiøs end Øst- og Sydeuropa. Gjort klogt kan det presse virksomhederne til konkurrencedygtige løsninger, som vi selv kan bruge i Danmark – og eksportere.
Men det skal ske på en måde, så vi får billig vedvarende energi uden statsstøtte, omkostningseffektiv elektrificering, en transport med et lavt CO₂-aftryk og CCS (Carbon Capture and Storage) i den danske undergrund, der ikke er for dyr. Det kræver teknologiudvikling. Og det kræver igen, at virksomhederne får de rigtige rammevilkår til det.
Vi er i øvrigt enige med Klimarådet i, at vi skal have pejlemærker for den CO₂-udledning i andre lande, som vores forbrug afstedkommer, og at vi holder øje med, hvordan det går med den grønne trepart.
Men det afgørende er, hvordan vi bedst inspirerer resten af EU nu, hvor klimaet er rykket ned på dagsordenen til fordel for sikkerhed og konkurrenceevne.
Og så har vi i øvrigt allerede et klart, langsigtet mål i Danmark: Klimaneutralitet i 2045 og et 110 procentmål i 2050. Den lige vej fra 70 procent i 2030 til klimaneutralitet i 2045 vil være 80 procent i 2035. Lad os holde fast i det.
Finn Lauritzen er direktør i Erhvervslivets Tænketank:
»Man kan selvfølgelig håbe på, at en meget ambitiøs dansk indsats kan få andre europæiske lande til at skifte politik og blive mere grønne frem mod om fem år, når EU skal sætte nye mål. Men sagen er jo, at det kun vil ske, hvis de danske løsninger er kloge, effektive og billige.«