Hvordan påvirker Trump’s nye toldsatser EU og Danmark?
Hvis man som politisk interesseret, eller som dansk virksomhed med eksport til USA, er forvirret efter de seneste dages begivenheder, er det fuldt forståeligt. Lige nu er flere ting oppe at vende i luften. Men vores umiddelbare vurdering i Erhvervslivets Tænketank er, at den gennemsnitlige toldsats indtil videre vil være nogenlunde den samme som hidtil. Men der kan desværre sagtens være virksomheder og brancher, der rammes af overgangen fra de hidtidige toldsatser til det, man nu kan kalde en egentlig toldmur.
Og usikkerheden er ikke blevet mindre – den er nok blevet endnu større. Hidtil har der været usikkerhed om, hvad USA´s højesteret ville mene. Nu går usikkerheden på, om USA vil acceptere den handelsaftale, EU og USA indgik for få måneder siden, og hvad der kommer til af gælde allerede fra august, dvs. 5 måneder fra nu.