Børsen: Krigen i Iran bør lære os at holde hovedet koldt og kursen grøn
Maria Tarp og Finn Lauritzen, Erhvervslivets Tænketank
Kronik bragt i Børsen d. 31. marts 2026
Den grønne omstilling i EU bør accelereres – på trods af en potentiel energikrise. Det kræver en pragmatisk tilgang til fremtidens energimix, herunder en drøftelse af kernekraft
Energi har igen placeret sig i centrum af geopolitikken. Også i valgkampen fyldte den dyre tur forbi benzinstationen meget, ligesom varer, transport og energi er blevet dyrere for vores virksomheder. Men denne situation er ikke blot et spørgsmål om et uforudsigeligt og volatilt marked. Det er et resultat af strategiske sårbarheder, som vi kunne have reduceret, mens tid var.
Den samme type afhængighed gør sig gældende på en række strategiske områder. På it-området kontrollerer amerikanske aktører omkring 70 pct. af cloud-kapaciteten i Europa, og det kan tage op mod 10 år at opbygge reelle europæiske alternativer. På råstofområdet står Kina for en meget stor del af forarbejdningen af sjældne jordarter, og i solcelleværdikæderne er dominansen tilsvarende markant. Inden for forsvar er Europa stadig i høj grad afhængig af USA, selv om der er en bevægelse mod at indhente det forsømte. Fællesnævneren er, at adgang, kontrol og robusthed er blevet afgørende konkurrenceparametre.
Geoøkonomisk risikospredning
Derfor peger udviklingen mod en dobbelt strategi: øget europæisk kapacitet på kritiske områder og stærkere partnerskaber med det, som Mark Carney har kaldt “middle powers”. I den sammenhæng er nye handelsaftaler med bl.a. Canada, Indien, Sydamerika og Australien ikke blot handelspolitik – men aktiv geoøkonomisk risikospredning.
Konkret viser konflikten i Mellemøsten og usikkerheden omkring Hormuz-strædet, hvor skrøbeligt det globale energisystem er. Samtidig tillader USA midlertidigt køb af russisk energi, hvilket øger Ruslands indtægter og svækker det økonomiske pres fra sanktionerne relateret til invasionen i Ukraine.
VI ved ikke, hvor lang tid, krigen og krisen vil vare. Mens nogle tror, Trump hurtigt vil bakke ud, er de fleste er bekymrede for, at der er ødelagt så meget energiinfrastruktur, at det vil tage måneder, hvis ikke år, at få olie- og gasproduktionen og eksport tilbage på det hidtidige niveeau igen.
Hvis Hormuz-strædet forbliver nedlukket i længere tid, kan det også påvirke den globale fødevareforsyning. Her har Europa en høj selvforsyningsgrad, men det fritager os ikke for, at lavindkomstfamilier kan blive ramt af stigende fødevarepriser.
Men lige nu er EU´s energiafhængighed vores mest tydelige sårbarhed. Med en selvforsyningsgrad på kun 42 pct. er vi dybt afhængige af energiimport. Når energipriserne stiger, rammer det derfor ikke kun økonomien, men også vores sikkerhed.
Til sammenligning er USA´s selvforsyningsgrad 110 pct. Derfor forbedres USA´s betalingsbalance, når energipriserne går op. De bliver dog stadig ramt af stigende benzinpriser. Kinas selvforsyningsgrad er kun 75 pct. – det er derfor, Kina gerne vil købe energi fra både Iran og Rusland.
Hurtige løsninger
Fristelsen for EU er at vælge de hurtige løsninger: flere CO₂-kvoter, og dermed lavere kvotepriser, eller lavere energiafgifter. Men det er en fejlslutning. Det er forslag, der på EU-plan allerede er fremsat af flere lande i syd og i øst, og i Danmark har flere partier stillet forslag om at lempe eller fjerne benzin- og dieselafgifter.
Men hvis krisen bliver kort, underminerer vi unødigt den grønne omstilling og de virksomheder, der allerede har investeret massivt. Hvis den bliver langvarig, løser det ikke problemet – vi risikerer blot at forstærke vores afhængighed.
Hvis vi skal gøre noget, der på kort sigt ikke er særligt grønt, bør det i stedet være at hente mere olie og gas op fra Nordsøen. Hvis vi blot samtidigt holder fast i EU´s langsigtede klimamål, kan vi gøre det uden at belaste klimaet.
Herudover er den rigtige respons den svære: vi skal accelerere omstillingen, ikke bremse den.
For energiprisstigningerne afslører en grundlæggende realitet: energi er et magtmiddel. Højere priser styrker i øjeblikket Ruslands økonomi og dermed landets evne til at føre krig. Selv med lavere eksportmængder kan stigende priser løfte indtægterne betydeligt fra et niveau på over 200 mia. USD årligt.
Det er den strategiske virkelighed.
Europæisk svar
Danmark står relativt stærkt. Med Tyra-feltet er vi tæt på selvforsyning, og vores økonomi er robust. Men hvis Europa svækkes, gør vi også. For så trækker de europæiske lande hinanden ned i en recession.
Derfor er svaret europæisk.
På kort sigt skal barrierer for sol og vind fjernes, elnettene udbygges, og energiprojekter prioriteres i tilslutningen til elnettet. På længere sigt kræver det en bredere energibase: mere vedvarende energi, mere biogas, energilagring, energieffektivisering – og ja, også kernekraft.
Det rejser et uomgængeligt spørgsmålet: kan EU handle hurtigt nok?
Enstemmighed har været en styrke. Men i en verden, hvor økonomi og sikkerhed smelter sammen, er det også blevet en begrænsning.
Derfor bør vi åbne for flere flertalsafgørelser i EU – især på områder, der er afgørende for Europas energisikkerhed og økonomiske robusthed.
Alternativet er ikke status quo. Alternativet er, at andre træffer beslutningerne for os.
Den regering, der dannes efter valget, må derfor både holde kursen og øge tempoet i den grønne omstilling. Det gælder udbygningen af vedvarende energi her og nu. Og det kræver en mere pragmatisk tilgang til fremtidens energimix – herunder en åben, faktabaseret drøftelse af kernekraft.
