Klimamonitor: Cheføkonom: Ea-analyse misser tre vigtige pointer i muligheden for dansk atomkraft

Af Finn Lauritzen, cheføkonom, Erhvervslivets Tænketank.

Debatindlæg bragt i Klimamonitor d. 17. februar 2026.

Tak, Ea Energianalyse, for en god analyse af atomkraftens potentiale i Danmark. Her er tre punkter, I har overset, skriver Erhvervslivets Tænketank cheføkonom Finn Lauritzen.

I sidste uge offentliggjorde Energistyrelsen den rapport, som Ea Energianalyse har udarbejdet om mulighederne for kernekraft i Danmark.

Tak for den. Overordnet set er det en god analyse. Analysen svarer i store længder til de analyser, vi i Erhvervslivets Tænketank er ved at udarbejde. Men der er også ting, vi er uenige i.

Ea Energianalyse forklarer, at kernekraft kan indpasses i det danske energisystem, og at det smarteste er, når kernekraften både leverer el og varme.

For teknikken i et kernekraftværk er, at det først producerer højkvalitetsvarme – det vil sige flere hundrede grader – og så i næste fase bruger varmen til at producere strøm. Der er derfor masser af overskudsvarme, der kan bruges til fjernvarme.

Regeringen har bedt Ea Energianalyse om at se helt væk fra muligheden for at bygge et traditionelt kernekraftværk af den type, som andre europæiske lande har bygget i de senere år, og i stedet fokusere på nye, mindre, såkaldte SMR-værker.

Det kan man ikke bebrejde Ea Energianalyse.

Vi har allerede god viden om SMR

Men hvor det vil være muligt at indgå kontrakt om et konventionelt værk i dag, vil det først være muligt at indgå kontrakt om et SMR-værk om cirka to år. Det er Sverige i gang med ved Ringhals, og Polen og England er også i gang. Alle tre lande kan have indgået kontrakter i 2028.

Det er derfor forkert, når Ea Energianalyse skriver, at det sandsynligvis »er 10–15 år for tidligt at udarbejde pålidelige omkostningsprognoser« (hvilket de så alligevel har gjort). Meget tyder på, at vi har god viden om omkostningerne ved SMR allerede om to år.

De konkluderer, at hvis vi skal have kernekraft i Danmark, skal den ned i pris. Og det er vi enige i – med dagens priser er kernekraft for dyrt.

Ea Energianalyse skønner, allerede på side fem i hovedrapporten, at hvis SMR-værket både producerer el og varme, skal den bare ned på en pris på 60 milliarder kroner per GW elkapacitet for at være rentabel. Dette resultat holder i de fleste af de forskellige scenarier, Ea regner på, og det er en yderst interessant og nyskabende vurdering.

For den mest troværdige kilde, nemlig Det Internationale Energiagentur, skønner, at konventionel kernekraft i Europa allerede i 2035 vil koste mindre end 35 milliarder danske kroner. Altså langt mindre end de 60 milliarder kroner, de har regnet sig frem til.

Konklusionen er med andre ord, at hvis SMR-værkerne kan komme ned i pris til nogenlunde det niveau, som konventionelle værker koster, så kan det ske uden at fordyre elsystemet. Det svarer helt til resultaterne i den analyse, Erhvervslivets Tænketank offentliggjorde sidste år.

På trods heraf ser vi flere punkter i Ea’s rapport, der bør udbygges eller korrigeres. Lad mig nævne tre af dem.

1: Et andet sammenligningsgrundlag end sol

Det første kritikpunkt er Ea’s antagelse om, hvad kernekraften skal erstatte. I de fleste scenarier fortrænger kernekraften først og fremmest solparker. Og det forringer rentabiliteten af kernekraft.

Sol har de laveste direkte omkostninger. Men sol har helt andre egenskaber end anden elproduktion, nemlig en stor produktion i få timer. Og sol vil i fremtiden først og fremmest være begrænset af naboernes modstand, fuldkommen som det er tilfældet for landvind.

Sol har endvidere den ubehagelige bivirkning, at den gør al anden elproduktion dyrere – også vind. I de sidste to til tre år har Danmark måttet bremse vindproduktionen om sommeren, når solen skinner, og det gør vindproduktionen mindre rentabel. Det er reelt derfor, de danske politikere med åbne øjne har besluttet at give statsstøtte til havvinden, selv om den er klart dyrere end både landvind og sol.

Realiteten er derfor, at den sammenligning, Danmark må lave, er mellem kernekraft og havvind. Og da havvind er blevet væsentligt dyrere de senere år, er vi allerede i dag ikke ret langt fra en situation, hvor kernekraft og havvind koster det samme.

I dag koster 1 GW havvind cirka 25 milliarder kroner for en park, der producerer strøm halvdelen af tiden. Det skal sammenlignes med en omkostning på et traditionelt kernekraftværk, der producerer strøm hele tiden, på 60-70 milliarder kroner. Hertil kommer, at havvindparken har en levetid på 30 år, mens et kernekraftværk lever 60 år.

2: Historieløse beregninger

Den anden mangel i analysen er, at Ea Energianalyse kun regner med en besparelse i Energinets omkostninger på cirka 5 øre/kWh, når kernekraft erstatter havvind.

Historisk er Energinets omkostninger, i faste priser, steget med mere end 20 øre, hver gang VE-produktionen er steget med 1 kWh.

Ea Energianalyse bør derfor forklare, hvorfor denne historiske sammenhæng ikke kommer til at gælde i fremtiden.

3: Skal være en del af energimikset

Den tredje og sidste hovedkritik er det, som de ikke har regnet på. Det er, at kernekraft kan øge Danmarks forsyningssikkerhed i forhold til vejrforholdene.

Vi tror nemlig ikke, at kernekraft kan komme så langt ned i pris, at den ligefrem reducerer den samlede energiregning.

Og hvis vi skal have kernekraft, skal det ske i sammenhæng med sol, vind, batterier og reservekraft, som et vigtigt supplement til disse produktionsformer, og ikke i stedet for. Men vi kan se for os, at kernekraften giver en større forsyningssikkerhed uden at fordyre elsystemet.

Om sommeren vil især sol og batterier i fremtiden kunne klare en stor del af elforsyningen. Men sol og batterier sammen med vinden kan ikke forsyne os tilstrækkeligt i de vinterhalvår, hvor vejret er imod os.

En langvarig dunkelflaute vil lægge os ned – eller kræve rigtigt meget reservekraft og nødanlæg – hvis vi ikke skal risikere situationer med meget høje elpriser i længere perioder.

Det samme gælder, hvis Norge har et såkaldt tørår, hvor der ikke er ret meget vand i Norges store vandlagre. Eller hvis Norge gør alvor af sine trusler om ikke at vedligeholde eller forny elkablerne mellem Sydnorge og Jylland. Det burde Ea Energianalyse have regnet på.

Hvis kernekraften kommer ned i pris, kan det give Danmark den forsyningssikkerhed, vi har brug for.