Børsen: Når USA og Kina sætter reglerne, må Europa sætte kursen
Af Lars Barfoed, senior fellow, Erhvervslivets Tænketank og
Christina Kjær, forskningschef, ph.d., Erhvervslivets Tænketank
Kronik bragt i Børsen d. 9. september 2025.
Mens USA og Kina trækker i hver sin retning, må Europa fjerne interne barrierer, investere i grøn teknologi og skabe sammenhængende standarder for at sikre konkurrenceevne og fremtidig indflydelse.
Billederne fra sidste uge – stormagtsledere side om side til militærparade og topmøde – er ikke bare symboler. De er endnu et wakeupcall om, at den globale orden er i opbrud, og at økonomi, sikkerhed og teknologi nu er ét og samme spil.
Samtidig gør USA's toldkurs og skiftende industripolitik det klart, at Europa ikke kan planlægge sin fremtid ved at reagere på andres dagsordener.
Tofrontskrigens logik har USA på den ene side: I USA er styrken en enestående innovationsmotor, dybe kapitalmarkeder og evnen til at skalere hurtigt – nu koblet med en villighed til at bruge told og handelsmuskler for at trække produktion hjem.
Det rammer europæisk industri, hvis vi ikke matcher med hjemlige vilkår, der gør skalering og investering lige så attraktivt her.
På den anden side er Kina: Stormagten parrer massiv grøn innovation med et strategisk greb om værdikæder og standarder. Den teknologiske udvikling i Kina er enorm – med 80 patenter inden for klimateknologi for hvert ét, Europa kan mønstre.
Og hvad der er nyt i 2025 er, at Kina ikke kun sætter sig på teknologi og produktion, men også reglerne for, hvordan bæredygtighed måles og rapporteres.
Ambitiøse, nationale standarder for rapportering giver for første gang i 2025 kinesiske virksomheder én standardiseret ramme, som – ifølge Kinas egen vision – kan give et konkurrencemæssigt forspring, når det kommer til at sætte standarderne for de stærkeste grønne virksomheder i verden.
Hvad angår standarder for rapportering, er vi i Europa i gang med at forenkle vores ellers helt nye fælles standarder for rapportering (CSRD).
Målet er at gøre dem nemmere at håndtere – hvilket de fleste kan se fin mening i. Uenigheden i Europa opstår imidlertid, når store dele af erhvervslivet helt skal undtages.
Her skal vi læse Mario Draghi korrekt: Den tidligere europæiske centralbankdirektør argumenterer ikke for at rive bæredygtighedsstandarder ned, men for at rive interne barrierer ned og få det indre marked til at fungere i praksis – præcis som Nationalbanken også har mindet om
Draghis nylige Rimini-tale fremhævede vigtigheden af ét Europa, hvor kapital kan rejse på tværs uden friktion; hvor data og standarder er ensartede nok til, at rapportering bliver sammenlignelig; hvor energi- og tilladelsessystemet ikke holder projekter i årevis; og hvor talent og kompetencer kan flytte sig lige så let som produkter. En mere central styring i Europa.
Det effektive svar ligger dér, hvor Europa selv kan handle.
Foruden fjernelse af interne barrierer, pegede Erhvervslivets Tænketank i foråret i en rapport for Dansk Industri Energi på, at Europas konkurrenceevne er tæt forbundet med investeringer i netop de strukturer, der sikrer både grøn omstilling og forsyningssikkerhed.
Det handler om moderne elnet, energilagring, realistiske planer for grøn brint og kulstoffangst. Samtidig viste rapporten, at elektrificeringen er gået i stå, selvom det netop er øget elforbrug, der skal drive omstillingen.
Danmark har teknologiske styrker inden for vind.
Grøn omstilling er ikke kun et klima- eller industriprojekt – det er et konkurrenceparameter på linje med forsyningssikkerhed og effektive kapitalmarkeder.
Uden adgang til den nødvendige finansiering risikerer Europa, at gode idéer aldrig bliver til skalerbare virksomheder.
Erfaringen viser, at en fokuseret indsats på de områder, hvor der er reel handlemulighed, styrker både økonomi og robusthed i mødet med globale forandringer – og over tid er det dem, der sætter standarderne, som også sætter spillets regler.
Vi må nøgternt erkende, at Europa i dag ofte samler krummerne, når USA og Kina er færdige.
Svaret er ikke store ord, men konsekvent eksekvering: grøn strøm til industriel pris, tilladelser på måneder, kapital og talent, der kan bevæge sig frit på tværs af grænser, enkle og sammenlignelige standarder – og færre interne barrierer, som både Nationalbanken og Draghi har peget på.
Lykkes det, går vi fra at reagere på andres regler til gradvist at sætte dem.
Europa presses af USA's handelsmuskler og Kina's teknologiske og grønne dominans, mener Lars Barfoed og Christina Kjær.